SeniorTV Østjylland har været på besøg:
Klinikken
er åben tirsdag og onsdag.
Send mig en mail eller sms (26 21 671 39).
Du kan ikke booke online, fordi jeg ofte har en venteliste.
==================================
Kranio-Sakral Terapi – KST
I over 20 år har jeg undervist og behandlet professionelt med Kranio-Sakral Terapi (KST) i både Danmark, Norge og Finland. Nu hos Aabyhøj Osteopati.
Jeg er uddannet på skoler indenfor alle eksisterende retninger af Kranio-Sakral Terapien og stort set kun i udlandet. I kranial osteopati, som er den almindeligt kendte form for KST, men også i energetisk og biodynamisk KST ved Hugh Milnes Institut i Tyskland og Schweiz, foruden en hel del kurser hos Benjamin Shield (USA), Giorgia Milne (USA) og Michael Kern (GB) m.fl.
Muskelhindeterapi (Fascieterapi) har jeg arbejdet i flere år med, efter jeg på kurser i Hamborg lærte en speciel metode hos professor Robert Schleip (www.myofascial.de) og hos FiHH-instituttet i Tyskland.
I min behandlerpraksis har jeg hjulpet smertepatienter, mennesker med migræne, hovedpine, stress, nakke- og rygsmerter, børn med indlæringsvanskeligheder og hyperaktivitet, og ikke mindst småbørn med kolik og udviklingsproblemer.
Mine klienter oplever ligeledes gode resultater ved mange andre større eller mindre helbredsmæssige problemer, som kan have sin årsag i trafik- og arbejdsskader – eller helt tilbage fra barndommen/fødslen.
Alle har generelt gavn af min form for KST, og det er nødvendigt at opleve en behandling, for at vi sammen kan vurdere, om du har brug for flere KST-behandlinger for at løse et eventuelt specifikt problem, eller om det er andre terapeuter, som du har brug for.
Giv dig god tid og undgå at have stressende aftaler og stærk fysisk aktivitet umiddelbart før eller efter behandling.
Organmassage – Visceral Manipulation
Organernes frie bevægelighed er en forudsætning for, at de fungerer godt. Hvert organ har sin egen, muskulære bevægelse, men også en indre rytmisk bevægelse.
Terapeuten ”tager hånd om” de enkelte organer og støtter dem blidt i en optimal udfoldelse af deres naturlige, rytmiske bevægelser, hvilket sikrer organernes perfekte virkemåde.
Organmassage påvirker også ”mavehjernen”. Behandling og passende ernæring skaber gode vilkår for det gode liv i vores tarme. Det gir velvære i krop og sind.
Organmassage fås i kombination med en Kranio-Sakral behandling.
Fascieterapi – Myofascial Release
Muskelhinder, sener, ligamenter og binde-væv kan forstås som et samlet system af fascier, som gør vores krop til en helhed. En afspænding af enkelte strukturer har derfor en god virkning i hele kroppen, i muskler, led, organer, kirtler og nerve-system.
Terapeuten foretager en udstrækning af forhærdede eller overspændte fascie-strukturer og presser dermed affalds-stoffer ud af bindevævet til udrensning. Det sker i samarbejde og i dialog med klienten og under fuld respekt for klientens smerte-følsomhed.
Myofascial Release afspænder og styrker – og giver en dejlig lethed i hele kroppen. Affaldsstoffer udrenses derefter hurtigere og smerter i muskler og led lindres.
Behandling med Fascieterapi fås i kombination med en Kranio-Sakral behandling.
Sei-Ki nyt!
Sei-Ki er naturlig berøringsmedicin. Terapien er udviklet ud af den japanske healer tradition og påvirker modtagerens ubevidste træk, således at slumrende selvhelbredende kræfter folder sig ud og gennemstrømmer klienten i krop og sind. Det gir sundhed. Behandlerens berøringskunst er rummelig og indfølende, han rører ved klienten som person, med alt det vedkommende rummer. Denne ”non-doing”-berøring formindsker ubevidste hurdler, hvorved der sker en frigivelse af valgmuligheder i vores liv, en frisættelse af kræfter i vores eget unikke inderste væsen.
Behandlingen varer godt en halv time. Klienten ligger på ryggen og bliver undervejs bedt om at lægge sig på maven. – Jeg kombinerer Sei-Ki med mine andre behandlingsformer – alt efter behov. Ønsker du en særskilt Sei-Ki – behandling så er du velkommen, prisen er 300 kr.
Behandlinger
Aabyhøj Osteopati, Klamsagervej 29, 2. sal, 8230 Åbyhøj (Bus 6A til Tomsagervej)
Mine klinikdage er normalt tirsdag og onsdag.
Du kan ikke booke online, fordi jeg ofte har venteliste.
Tidsbestilling:
pr. telefon eller (helst gerne) pr. sms: 26 21 61 39
– eller pr. e-mail: wilhelm@kiwiterapi.dk
Prisen for en behandling er 700 kr. (børn op til 14 år 500 kr.)
En behandling varer godt en time. Hjemmebehandling efter aftale.
Du kan betale med MobilePay 26 21 61 39
Lige for tiden har jeg lukket for tilgang af nye klienter (venteliste), dog børn op til 7 år undtaget.
Jeg henviser til osteopat Kris Mikkelsen mail@aabyhojosteopati.dk – mobil 26 17 52 77 .
Hvordan foregår en behandling i praksis?
Man ligger iført løst tøj på en briks, mens der med meget blide tryk løsnes op for spændinger og blokeringer, især omkring hoved og rygsøjle. De fleste oplever derved en dyb afslappelse og vil mærke en positiv virkning efter meget få behandlinger.
Nogle er blevet hjulpet fuldstændigt med én behandling, andre får først en væsentlig bedring efter flere behandlinger. Antallet af behandlinger afhænger af klientens lidelse m.v., og aftales hver gang individuelt i en åben samtale.
Kranio-Sakral Terapi (KST) er gennem de sidste 20 år blevet kendt som en alsidig terapiform for både børn og voksne. KST helbreder indefra ved at påvirke den ”urpuls” af vitalitet og livskraft, som findes i hele kroppen, men mest tydeligt i cerebrospinalvæsken, som omgiver hjerne og rygmarv. Denne puls kan opfattes som et udtryk for en persons vitalitet, og forandringer i dens rytme kan derfor medføre forandringer i både krop og sjæl.
Som behandler har jeg lært at mærke pulsen og ved hjælp af indsigt og teknikker at fjerne blokeringer og at gøre pulsen harmonisk. På denne måde aktiveres kroppens selvhelbredende kræfter, som ofte er meget parate til at arbejde.
Behandlingen udspringer fra en osteopatisk (manuel-medicinsk) metode, som blev opdaget af den amerikanske læge William Sutherland for hundrede år siden, og er siden blevet videreudviklet verden over.