Ganebenet (os palatinum)

Anatomi/funktion: De to ganeben (ossa palatina) er spinkle og elegante knogler, der fungerer som mellemled (“spændeskiver”) og “støddæmpere” (de for-mindsker bevægelserne) mellem kilebenets “ben” (de pterygoide frem-spring) og overkæbens ganeparti. Ganebenene danner den bageste tredjedel af den hårde gane og strækker sig helt op til øjenhulens gulv. Undervejs danner de væg til kæbehulen og er forbundet med plovskærbenet og sibenet. (figur 59) (Se også bilaget om kronisk whiplash sidst i bogen.)

Bevægelse: Ganebenenes formbarhed gør, at deres kranielle bevægelser villigt følger deres naboknoglers forskellige retninger – blot i en modereret udgave, nemlig kilebenets pterygoide fremspring og overkæbernes hårde gane. I flexion går ganebenenes øverste dele først nedad, så bagud, mens de nederste dele (den hårde gane) åbner sig bagtil til begge sidder og bevæger sig bagud. Hver gang man gaber, så løftes ganebenene opad.

Chakraenergi: Ganebenene har at gøre med “at sluge ting”, “at få det op igen” og “at kaste op over noget”. Derfor fremprovokerer behandlinger af gane-benene ofte følelse af at være dybt ked af det, og at være hudløs og blottet.