Atlas over manipulations-teknikker

En præsentation af forskellige, såkaldte ‘kranio’- manipulations-teknikker gør det nødvendigt med tre forbemærkninger:

For de første er det en ufravigelig forudsætning for alle, der vil tilegne sig denne lærdom, at de naturligvis har et grundigt og detaljeret kendskab til kranio-mekanikken, både i al almindelighed og på specielle områder.

Kranio-terapien fungerer på den måde, at hver bevægelse bliver påført gennem behandlerens fingre. Idet denne bevægelse hos et levende væsen forstørres af knoglens fleksibilitet (gælder navnlig for knoglerne i kraniehvælvingen), afhænger den således af knoglens udformning og den særlige indretning af ledfladerne. Og selv den mindst komplekse kranieknogle besidder flere ledforbindelser, ofte beliggende på forskellige planer i rummets tre dimensioner.

Behandleren når kun sit mål med en kranio-bevægelse, hvis manipulationen respekterer den næsten samtidige bevægelse af alle øvrige ledforbindelser i kraniet. Set i det lys, kan ethvert – selv delvist – ukendskab af kranio-mekanismen være kilde til fejl, som medfører biomekaniske læsioner. En god undervisning i ledforbindelsernes fysiologi, for at kunne skelne det normale fra det anomale, er det gennemgående i den undervisning, som foregår blandt de forskellige retninger af manuel medicin.

For det andet gør tilegnelsen af disse teknikker det nødvendigt med en særlig præcis og nøjagtig læreproces, som ikke under nogen omstændigheder kan blive afkortet. Ingen manuel uddannelse kan gennemføres som hastværk, og det må i særlig grad gælde på et felt, hvor alting spilles på det fineste plan. At mestre et greb korrekt og velovervejet, kan kun opnås med tiden.

Endelig har valget af de i dette atlas beskrevne manipulations-teknikker ene og alene været bestemt af deres effektivitet, afprøvet igennem en lang praksis i ret så forskellige tidsepoker og geografiske områder. Medens en del af teknikkerne allerede har været kortfattet beskrevet af engelske og amerikanske forfattere (SUTHERLAND, MAGOUN, LIPPINCOTT, ARBUCKLE, LAKE, COTTAM, DE JARNETTE), så er der en del andre, som er indsamlet af forfatteren selv, såvel i vores gamle Europa som også i Asien og på Stillehavsøerne.

Teknikkerne er dog aldeles ikke medtaget ud fra en historisk respekt for den ene eller den anden skole. Vi underviser i dem på Collège d’Ethiopathie Européen (Genève) indenfor rammerne af den oprindelige manuel-medicinske tænkning.

Teknikkerne er forholdsvis enkle og er løbende blevet tilpasset den aktuelle viden om emnet. Når de traditionelle manipulationer har fået tilført nogle ændringer, somme tider for at gøre dem mere effektive, så forbliver deres væsentlige egenskab dog den samme, idet det er summen af erfaringer, der har ført til, at de overhovedet blev udviklet. Og hvis nogle manipulationer måtte forekomme os at være frugterne af vores eget arbejde, så må vi spørge os selv, om de i virkeligheden ikke bare er et resultat af en kollektiv evolution, der er mere eller mindre personliggjort.

Det er selvindlysende, at teknikker som udspringer af vores kollektive erindring, tilhører alle, og har gjort det lige siden de blev skabt. De er en del af menneskeslægtens arv. Derfor underkaster vi os aldrig moden med at nævne ophavsmændene, hvilket ellers er særlig populært i lægeverdenen.

Dette værk er ikke udtømmende, vil kun være et redskab i undervisningen. Og det forklarer også dets koncept: bortset fra, hvor det er udtrykkeligt præciseret, er beskrivelserne lavet ud fra den opfattelse, at læsioner korrigeres direkte.

Dog er det ikke blot et spørgsmål om teknik. Det handler heller ikke først og fremmest om at finde en metode, der gør det muligt at anvende manipulations-teknikkerne rationelt. Deres tilegnelse kan kun følge én eneste vej: ‘indvielsen’ fra mesteren til eleven. “Når eleven er parat, kommer mesteren”, lyder et ordsprog i Fjernøsten. Måtte dette atlas anspore eleven på jagten efter denne vej.

Uddrag fra Atlas over manipulations
-teknikker for kranie- og ansigtsknogler

af Alain Gehin

Oversætterens forbemærkninger

Alain Gehin præsenterer i sit atlas over hundrede kranio-teknikker med mange variationer fra hele verden til behandling af kranie- og ansigtsknogler. I forvejen er hans bog oversat til flere sprog. Bogen foreligger nu på dansk, hvor flere og flere kranio-sakral-terapeuter herhjemme viser interesse for Alain Gehins metode, som i almindelighed kan karakteriseres ved, at korrektionen af en kranio-læsion foregår direkte (til forskel for f.eks. den amerikanske tradition for kranio-sakral-terapi). Forfatteren bor i Metz (Frankrig) og er professor og doktor i osteopati med livslang erfaring i at praktisere og undervise i kranio-terapi.

Den danske oversættelse tager udgangspunkt i den franske originaludgave fra 1981, forfatteren har dog til den danske udgave bidraget med en lang række ændringer, præciseringer og nyformuleringer. Den foreliggende udgave er forsøgt udformet på en sådan måde, at danske behandleres behov tilgodeses. Således er medicinske fagudtryk, så vidt muligt, holdt på dansk, med tilføjelse af de fagmedicinske betegnelser i paranteser.

Desuden er bogen forsynet med et register, som tjener til ordforklaring ved tilegnelsen af manipulationerne. Samtidig kan praktiserende behandlere ved hjælp af registeret hurtigt finde frem til de egnede teknikker, når læsionen er lokaliseret.

Alle retningsangivelser følger den gængse medicinske terminologi, hvor patientens krop er retningsgivende ud fra den såkaldte anatomiske normalstilling. I den følgende illustration vises i oversigt de i bogen anvendte begreber:

Fra først til sidst har jeg oversat denne bog som en gave til Kirsten Rudal. Min motivation til dette (og i det hele taget min uddannelse indenfor kranio-sakral-terapien) er udsprunget af en nødvendig hjælp til at finde en løsning på de kranio-problemer, som Kirsten Rudal har lidt af gennem et helt liv. I denne proces har hun selv været en stor inspiration ved manuskriptets udformning. Kirsten Rudal skal ligeledes have tak for hendes støtte ved realiseringen af udgivelsen, da det efterhånden er blevet klart, at bogen ikke skal være forbeholdt en lille kreds.

Tak også til Bente Sejerslev for korrekturlæsning og til Sanya G. Pedersen for lay-out, – og for deres store hjælp i øvrigt.

Mange andre behandlere har bakket op om en udgivelse af bogen og har med deres inspirerende diskussioner bidraget til den foreliggende form. Brugerne er også fremover velkomne, til at tilkendegive ris og ros.

Det er mit håb, at oversættelsen/udgivelsen af Alain Gehins fortrinlige atlas vil bidrage til en større udbredelse af denne terapiform, til gavn og inspiration for såvel kommende kranio-sakral-terapeuter som for praktiserende behandlere, og – i den sidste ende det allervigtigste – til hjælp for det stigende antal klienter.

Uddrag side 48 og 49:

Lodret forskydning 
af den kraniobasale sammenføjning

Hvælvingsgreb

FORMÅL

• at teste bevægelsesfriheden af den kraniobasale sammenføjning (synchondrosis spheno-occipitalis) under en lodret forskydnings-bevægelse, påført af behandlerens fingre.
• at formindske spændinger som hæmmer denne frihed, enten direkte, – eller indirekte gennem overspænding.
• at diagnosticere bevægelsesfriheden af en enkel kranieknogle (i forhold til den almene kranio-bevægelse), når denne lodrette bevægelse påføres af behandlerens fingre under kranio-mekanismens udvidelsesfase.

BEVÆGELSEN 

Ved at benytte sig af hvælvingsgrebet som beskrevet før, går behandleren frem på følgende måde:

Beskrivelse af en øvre lodret-forskydnings-bevægelse.

Denne teknik udføres ved at dreje kile- og nakkebenet i modsat retning – den ene knogle i flexion, den anden i extension – rundt om deres respektive tværgående akser.

Under udvidelsesfasen af kranio-mekanismen skubber pegefingrene den ydre flade af den store kilebensvinge i flexion, dvs. nedad og fremad, mens lillefingrene trækker nakkebenet i extension, dvs. opad og bagud.

Under afslapningsfasen lader behandleren kranio-mekanismen vende tilbage til det neutrale punkt.

Drejer det sig om en nedre lodret-forskydnings-bevægelse, så udfører hænderne den omvendte bevægelse, dvs. pegefingrene skubber de store kilebensvinger i extension og lillefingrene skubber nakkebenet i flexion.

BEMÆRKNING

Den eneste vanskelighed ved denne teknik stammer fra den motorisk usædvanlige adskillelse mellem de respektive bevægelser af pegefingrene på den ene side, og lillefingrene på den anden. Fingrene vænner sig dog til at udføre denne fysiologiske bevægelse i de to på hinanden følgende faser af flexion og extension.